keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

whereas    senest:

definitions:

Artikel 8

Sikringsniveauer for elektroniske identifikationsordninger

1.   En elektronisk identifikationsordning, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, skal angive sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og/eller »høj« for de elektroniske identifikationsmidler, der er udstedt under den pågældende ordning.

2.   Sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« skal opfylde følgende kriterier:

a)

sikringsniveauet »lav« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en begrænset grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

b)

sikringsniveauet »betydelig« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en middelstor grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

c)

sikringsniveauet »høj« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der giver en højere grad af tillid til en persons påståede identitet end elektroniske identifikationsmidler med sikringsniveauet »betydelig«, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten.

3.   senest den 18. september 2015 fastsætter Kommissionen, idet der tages hensyn til relevante internationale standarder og med forbehold af stk. 2, ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske minimumsspecifikationer, minimumsstandarder, og procedurer, der henvises til i forbindelse med fastsættelse af sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« for de elektroniske identifikationsmidler, jf. stk. 1.

Disse tekniske minimumsspecifikationer, minimumsstandarder, og procedurer udarbejdes på grundlag af pålideligheden og kvaliteten af følgende elementer:

a)	proceduren for godtgørelse og kontrol af identiteten på fysiske og juridiske personer, der ansøger om udstedelse af et elektronisk identifikationsmiddel

b)	proceduren for udstedelse af det pågældende elektroniske identifikationsmiddel

c)	autentifikationsmekanismen, hvorigennem den fysiske eller den juridiske person anvender det elektroniske identifikationsmiddel til at bekræfte vedkommendes identitet over for en modtagerpart

d)	enheden, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel

e)	ethvert andet organ, der er involveret i ansøgningsproceduren for udstedelse af det elektroniske identifikationsmiddel

f)	de tekniske specifikationer og sikkerhedsspecifikationerne for det udstedte elektroniske identifikationsmiddel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 12

Samarbejde og interoperabilitet

1.   De nationale elektroniske identifikationsordninger, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1, skal være interoperable.

2.   Med henblik på stk. 1 indføres der en interoperabilitetsramme.

3.   Interoperabilitetsrammen skal opfylde følgende kriterier:

a)	den tager sigte på at være teknologineutral og forskelsbehandler ikke mellem specifikke nationale tekniske løsninger til elektronisk identifikation inden for en medlemsstat

b)	den følger europæiske og internationale standarder, når det er muligt

c)	den letter gennemførelsen af princippet om indbygget databeskyttelse (privacy by design), og

d)	den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

4.   Interoperabilitetsrammen skal omfatte:

a)	en henvisning til tekniske minimumskrav for sikringsniveauerne i artikel 8

b)	en kortlægning af nationale sikringsniveauer for anmeldte elektroniske identifikationsordninger under sikringsniveauerne i artikel 8

c)	en henvisning til tekniske minimumskrav for interoperabilitet

d)	en henvisning til et minimum af personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer en fysisk eller juridisk person, og som stilles til rådighed fra elektroniske identifikationsordninger

e)	forretningsorden

f)	tvistbilæggelsesordninger, og

g)	fælles operationelle sikkerhedsstandarder.

5.   Medlemsstaterne skal samarbejde om følgende:

a)	interoperabilitet mellem de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, og de elektroniske identifikationsordninger, som medlemsstaterne har til hensigt at anmelde, og

b)	sikkerheden i de elektroniske identifikationsordninger.

6.   Samarbejdet mellem medlemsstaterne omfatter:

a)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til elektroniske identifikationsordninger og navnlig tekniske krav til interoperabilitet og sikringsniveauer

b)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til arbejdet med sikringsniveauer i elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 8

c)	fagfællebedømmelse (peer review) af elektroniske identifikationsordninger, der henhører under denne forordning, og

d)	undersøgelse af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk identifikation.

7.   senest den 18. marts 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne proceduremæssige ordninger for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. stk. 5 og 6, med henblik på at fremme et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen.

8.   senest den 18. september 2015 vedtager Kommissionen med forbehold af kriterierne i stk. 3 og under hensyn til resultaterne af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om interoperabilitetsrammen som fastsat i stk. 4 med henblik på at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af kravet i stk. 1.

9.   De i stk. 7 og 8 i nærværende artikel omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

KAPITEL III

TILLIDSTJENESTER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Tilsynsorganer

1.   Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3.   Tilsynsorganet har følgende rolle:

a)

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

b)

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4.   Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5.   Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6.   senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7.   Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 22

Positivlister

1.   Hver medlemsstat opretter, ajourfører og offentliggør positivlister herunder oplysninger om de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som den har ansvaret for, samt oplysninger om deres kvalificerede tillidstjenester.

2.   Medlemsstaterne opretter, ajourfører og offentliggør under sikre forhold de elektronisk underskrevne eller forseglede positivlister, jf. stk. 1, i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

3.   Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for at oprette, ajourføre og offentliggøre de nationale positivlister, og hvor disse lister offentliggøres, og sender Kommissionen de certifikater, der er anvendt til underskrift eller forsegling af positivlisterne, og eventuelle ændringer heraf.

4.   Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden via en sikker kommunikationsforbindelse og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling.

5.   senest den 18. september 2015 præciserer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de oplysninger, der er anført i stk. 1, og fastlægger tekniske specifikationer og formater for positivlister med henblik på gennemførelsen af stk. 1-4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 23

EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester

1.   Efter at status som kvalificeret tillidstjenesteudbyder, jf. artikel 21, stk. 2, andet afsnit, er blevet angivet på den i artikel 22, stk. 1, omhandlede positivliste, kan kvalificerede tillidstjenesteudbydere anvende EU-tillidsmærket for på en enkel, genkendelig og klar måde at angive, hvilke kvalificerede tillidstjenester de udbyder.

2.   Når EU-tillidsmærket anvendes for de i stk. 1 omhandlede kvalificerede tillidstjenester, skal de kvalificerede tillidstjenesteudbydere sikre, at der på deres websted findes et link til den relevante positivliste.

3.   senest den 1. juli 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter specifikationer med hensyn til formen og navnlig præsentationsformen, sammensætningen, størrelsen og udformningen af EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 27

Elektroniske signaturer i offentlige tjenester

1.   Kræver en medlemsstat en avanceret elektronisk signatur for at anvende en onlinetjeneste, der udbydes af eller på vegne af en offentlig myndighed, skal den pågældende medlemsstat anerkende avancerede elektroniske signaturer, avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer, og kvalificerede elektroniske signaturer som minimum i de formater eller ved anvendelse af de metoder, der er defineret i de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

2.   Kræver en medlemsstat en avanceret elektronisk signatur, som er baseret på et kvalificeret certifikat, for at anvende en onlinetjeneste, der udbydes af eller på vegne af en offentlig myndighed, skal den pågældende medlemsstat anerkende avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat, og kvalificerede elektroniske signaturer som minimum i de formater eller ved anvendelse af de metoder, der er defineret i de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

3.   I forbindelse med grænseoverskridende anvendelse af en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed, må medlemsstaterne ikke kræve en elektronisk signatur med et højere sikkerhedsniveau end det, der er forbundet med den kvalificerede elektroniske signatur.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for avancerede elektroniske signaturer. En avanceret elektronisk signatur, der opfylder disse standarder, formodes at overholde de krav til elektroniske signaturer, der er fastlagt i denne artikels stk. 1 og 2, og i artikel 26. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

5.   senest den 18. september 2015 og under hensyn til eksisterende praksis, standarder og EU-retsakter definerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter referenceformater for avancerede elektroniske signaturer eller referencemetoder, når der anvendes alternative formater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 37

Elektroniske segl i offentlige tjenester

1.   Kræver en medlemsstat et avanceret elektronisk segl som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der udbydes af eller på vegne af en offentlig myndighed, skal den pågældende medlemsstat anerkende avancerede elektroniske segl, avancerede elektroniske segl, som er baseret på et kvalificeret certifikat for elektroniske segl, og kvalificerede elektroniske segl som minimum i de formater eller ved anvendelse af de metoder, der er defineret i de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

2.   Kræver en medlemsstat et avanceret elektronisk segl, som er baseret på et kvalificeret certifikat som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der udbydes af eller på vegne af en offentlig myndighed, skal den pågældende medlemsstat anerkende avancerede elektroniske segl, som er baserede på et kvalificeret certifikat, og kvalificerede elektroniske segl som minimum i de formater eller ved anvendelse af de metoder, der er defineret i de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

3.   I forbindelse med grænseoverskridende anvendelse af en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed, må medlemsstaterne ikke kræve et elektronisk segl på et højere sikkerhedsniveau end det, der er forbundet med et kvalificeret elektronisk segl.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for avancerede elektroniske segl. Et avanceret elektronisk segl, der opfylder disse standarder, formodes at overholde de krav til elektroniske segl, der er fastlagt i denne artikels stk. 1 og 2 og i artikel 36. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

5.   senest den 18. september 2015 og under hensyn til eksisterende praksis, standarder og EU-retsakter definerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter referenceformater for avancerede elektroniske segl eller referencemetoder, når der anvendes alternative formater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.